Rundstål

Rundstål i galvaniseret, syrefast og sortjern i længder af 6 meter. Galvaniseret rundstål fås i diameter fra 8-25 mm og rundstål i sortjern fås i godstykkelser 6,35-110 mm. Køb til erhverv eller privat brug. 

Læs mere

Massiv rundstål til billige priser

Rundstål er en samlebetegnelse for runde, massive stænger i stål. Rundstål indgår som materiale i produktionen af utroligt mange produkter. Rundstål forarbejdes typisk på en drejebænk eller med gevindskæresæt til at lave specialfremstillede bolte, maskinskruer, stænger og meget andet.

Hos StålXperten ser vi, at folk mest køber rundjern 4mm, rundjern 6mm og rundstål 10mm, men vi har dem også i mange andre størrelser, og afhængig af hvilket materiale dit rundjern skal være i, kan vi forhandle rundjern helt op til 200 mm.

Vi forhandler rundjern i sortstål, blank rundstål, rundstål galvaniseret, koldtrukket/slebet syrefast rundjern, skaldrejet syrefast rundstål, glatbetonstål, rustfri rundstål, sejhærdet rundstål, og meget, meget mere!

Rundjern er perfekt til gør-det-selv-projekter i stål, fordi det er dejligt nemt at bearbejde med en vinkelsliber eller nedstryger.

 

Rundstål kvaliteter

Rundstål fås i forskellige stålkvaliteter, herunder S235JR og S355J2C. De to typer er begge standarder inden for stålprodukter, der er egnet til konstruktionsmæssige formål. S235JR er den mest almindeligt anvendte stålkvalitet i Danmark, men S355J2C er en endnu stærkere kvalitet, der er den mest anvendte stålkvalitet i flere af vores nabolande og egner sig til brug i endnu mere krævende vejrforhold og konstruktioner. Derudover har vi et bredt udvalg af rustfri stålstænger, syrefast rundstål, almindeligt ubehandlet rundstål samt galvaniseret rundstål.

Rundstål findes også i mange forskellige forarbejdninger. Leder du efter skaldrejet rundstål eller slebet rundstål, så finder du det blandt vores store udvalg.

 

Hvornår skal jeg vælge galvaniseret rundstål?

Skal du bruge rundstål udenfor, så bør du som minimum vælge galvaniseret rundstål, der er almindeligt stål med en overflade af zink, der beskytter stålet mod korrosion. Skal du dreje, skære eller på anden måde bearbejde rundstålet til udendørsbrug, så bør du købe rustfri stålstænger eller syrefast rundstål, der ikke er overfladebehandlet, men derimod udført i en legering af stål og andre materialer, som giver stålet særlige egenskaber mod rust.

Vi ser også, at folk nogle gange med vilje vælger rundjern i materialer, der ruster, netop fordi de faktisk foretrækker farven af den rødgyldne rustfarve. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at stålstængerne ikke har en vital opgave i at holde konstruktioner oppe, eftersom rusten mindsker rundstålets styrke. Derfor anvendes rustne rundjern hovedsageligt til dekorative konstruktioner.

Det der gør, at et almindeligt rundjern i ikke-galvaniseret stål ruster, er fugten i luften. Når fugten kommer i kontakt med rundjernet, så korroderer det, og eftersom der både er fugt i luften indenfor og udenfor, så kan et rundjern indenfor altså sagtens rustne, om end det måske sker betydeligt langsommere. Hvis man netop vil have et rustent rundjern, måske fordi det skal have en dekorativ funktion, så kan man fremskynde processen ved at tilføre vand til rundjernet, så det hurtigere sker.

Rundstål anvendes især i spåntagende industrier og bearbejdes til et utal af forskellige slutprodukter som blandt andet til byggesektoren og fødevareindustrien.

 

Andre typer af rundstål

Hos StålXperten kan vi forhandle mange forskellige typer af rundjern. For eksempel kan vi tilbyde glat betonstål, som ofte anvendes til bøjlearmeringer og montagearmeringer. Dette rundjern er blødere end kamstål, og anvendes til at flette i gitre, der er beregnet til betonkonstruktioner, som skal modstå store trækspændinger.

Vi forhandler også sejhærdet rundstål, der er fremstillet med særligt hensyn på sejhærdningsegenskaber. Forskellen på sejhærdet og almindeligt stål er, hvor mange/hvilke legeringsmetaller der er, samt hvor meget af det, der anvendes. Sejhærdet rundstål anvendes hovedsageligt til aksler, fjedre, gevæpiber, bolte, tandhjul og turbinedele.

Hvis dine galvaniserede rundjern ikke er nok til at modstå rust, så forhandler vi også syrefast rundstål. Hvis du for eksempel bor tæt på kysten, så kan luften være meget saltet, og det kan føre til, at metaller ruster hurtigere. Derfor forhandler vi også syrefast rundjern, der netop er fremstillet til bedre at kunne modstå dette.

 

Køb rundstål på StålXperten

Her på StålXperten finder du rundstål i diametre på 4, 5, 6, 8 og helt op til 200 mm. Alt rundstål sælges i hele længder, der typisk er 3 eller 6 meter lange. Se flere detaljer om det enkelte produkt ved at klikke på det. Rundstålet kan dog nemt klippes eller skæres til med enten en boltsaks, vinkelsliber eller nedstryger.

StålXperten er din leverandør af rundstål og mange andre stålprodukter, som stålbjælker, metalplader, gevindstænger og bolte samt meget andet. Vi sælger stål til både private, erhvervskunder og offentlige institutioner. Køb stål på StålXperten i dag og få leveret til din adresse inden for få dage.