Rustfrit stål

Stort udvalg af rustfrit stål i mange forskellige former - herunder både stålplader, stålbjælker, stålrør og meget mere.

Rustfrit stål er en bred betegnelse for stål, der indeholder mindst 12% chrom. Legeringen med chrom gør, at rustfrit stål har en stor korrosionsbestandighed hvilket gør det modstandigsdygtigt overfor flere forskellige typer af tærring. Dette skyldes, at når jern legeres med chrom reagerer det med ilten i luften, der danner en beskyttende hinde på stålet. 

Grundet den store korrosionsbestandighed er rustfrit stål velegnet til steder, hvor stålet kan komme i kontakt med vand eller fugt, hvor almindeligt stål ville ruste. 

Læs mere

Rustfrit stål

StålXperten din ekspert og leverandør af stål i alle afskygninger. Her finder du blandt andet et stort udvalg af rustfrit stål, som vi har samlet her.

Hvad er rustfrit stål?

Rustfrit stål er en betegnelse, som dækker over en lang række ståltyper, som har det til fælles, at de har en langt større korrosionsbestandighed end konventionelle ståltyper.
Rustfrit stål fremstilles af en legering, det vil sige en blanding af forskellige grundstoffer, bestående af jern og kulstof, der er tilsat grundstoffet chrom. Det kaldes også rustfast stål.
Grænsen for hvornår man kan kalde stål for rustfrit er fastsat til et indhold på mindst 12% chrom, og stålet kan derudover være tilsat blandt andet Nikkel, Molybdæn, Mangan og andre grundstoffer med henblik på at give det nogle særlige egenskaber som højere rustfasthed, styrke eller bedre svejsbarhed.
Når jern legeres med chrom, reagerer det med ilten i luften, så der dannes en beskyttende hinde af chrom-oxid, der afholder stålet fra at ruste. Dette oxid-lag er meget tyndt. Hvis hinden beskadiges, genskaber den sig selv ved fornyet kontakt med ilten i luften. Den beskyttende hinde kan forstærkes yderligere, hvis der tilsættes legeringselementerne nikkel, molybdæn eller højere mængder chrom.

Typer af rustfrit stål

Rustfrit stål er inddelt i en række undergrupper på baggrund af deres mikroskopiske krystalstruktur. De mest almindelige typer er austenitisk, ferritisk, metensitisk og duplex typerne.
Austenitisk rustfrit stål er den gruppe af rustfri ståltyper, der er den mest anvendte type rustfrit stål, og er velegnet til inden for følgende områder: levnedsmiddelindustrien, bryggerier, mejerier, eller i farmaceutisk, kemisk og petrokemisk industri. Mekanisk har austenitisk stål lang brudforlængelse, hvilket giver ståltypen en stor sejhed. Sammenlignet med de øvrige typer er austenitisk rustfrit stål meget blødt, og netop den gode formbarhed, svejsbarhed og korrosionsbestandighed er medvirkende til, at austenitisk rustfrit stål stadig er langt den mest anvendte type til alt lige fra dørhåndtag, dybtrækning af køkkenvaske til enorme bryggeritank. I modsætning til andre typer af rustfrit stål er austenitisk stål normalt ikke-magnetisk, men stålet bliver dog svagt magnetisk ved kolddeformation eller koldvalsning.
Ferritisk rustfrit stål har ikke så stor korrosionsbestandighed som de austenitiske ståltyper, og det anvendes derfor i mindre krævende sammenhænge, eksempelvis til husholdningsmaskiner og udstyr i biler. Denne ståltype er lidt sprødere end austenitisk stål, men har gode mekaniske egenskaber til en rimelig pris.
Martensitisk rustfrit stål har den største styrke af alle typer rustfrit stål, men også den ringeste modstand mod rust. Martensitisk stål indeholder ca. 12,5 % krom og har et relativt højt indhold af kulstof på 0,3 % (de austenitisk og ferritiske ståltyper indeholder til sammenligning kun henholdsvis 0,02 % og 0,04 % kul). Den lave korrosionsbestandighed for martensitisk stål gør det uegnet til afvandingsapplikationer, men det hærdes ved varmebehandling, hvorved det bliver meget stærkt. Det anvendes derfor hovedsageligt til fremstilling af bestik og skæreredskaber.
Duplex betyder to-delt – dvs. at Duplex stål har en blanding af to forskellige kornstrukturer. Formålet med at blande strukturtyperne er, at kombinere fordelene ved de respektive strukturer. Den mest almindelige type Duplex stål er ferritisk-austenitiske. Duplex rustfrit er karakteriseret ved god korrosionsbestandighed, høj styrke og specielt god modstandsdygtighed over for brud som følge af spændingskorrosion. Duplex ståltyper indeholder omkring 22 % krom, 5,5 % nikkel, 3 % molybdæn og 0,02 % kul.

Hvor bruges rustfrit stål

Rustfrit stål egner sig til anvendelse udendørs og på steder, hvor stålet udsættes for vand, fugt og klorholdige opløsninger.
Steder hvor rustfrit stål anvendes:

  • Køkkener, bestik, køkkengrej og levnedsmiddelindustri
  • Badeværelser og andre fugtige rum
  • Udendørs i byggeri, til eksempelvis terrasseskruer, rørføringer etc.

Rustfrit stål har i almindeligvis god rustbestandighed ved udsættelse for almindelig nedbør og fugt i luften, men i andre miljøer, hvor stålet kommer i forbindelse med syrer og havvand, øges risikoen for korrosionsangreb. Derfor bør der her anvendes syrefast stål.

Køb rustfrit stål til billige priser på StålXperten.dk

Køb rustfrit stål til fastelave priser her på StålXperten.dk. Vi leverer et stort udvalg rustfrit stål og mange andre typer stål og stålprodukter, som armering, stålrør, stålbjælker, metalplader, stangstål og meget mere. Uanset om du handler som privatperson eller virksomhed, er du velkommen til at købe dit rustfrie stål hos os.