Aluminiumsplade
Mange typer aluminiumsplader til anvendelse som facadebeklædning, fremstilling af beslag og smådele, dørkplader til ramper og meget mere. Aluminium er et let og blødt metal, som har gode egenskaber med hensyn til korrosion. Derfor egner det sig godt til brug udendørs og på steder, hvor en lav vægt er en fordel.
Plader i aluminium til lave priser
Her på StålXperten finder du et stort udvalg af stål, som stålrør, stålstænger, fladstål, strækmetal og metalplader. Udover stål, finder du også stænger, skinner og plader i aluminium, kobber og messing. Plader i aluminium er en populær type plade, for den kan anvendes til et væld af formål, fra inddækning af gavle og tag til fremstilling af kasser, inventar og meget mere.
Aluminium udvindes fra Bauxit, der er en malm, som findes i store mængder i undergrunden flere steder i verden, blandt andet i Australien og Brasilien, hvor nogle af de største aluminiumsminer findes. Næst efter jern, er aluminium det metal, som der udvindes mest af på verdensplan hvert år. Aluplader og andre aluminiumsprodukter fremstilles ved, at malmen først omdannes til aluminiumsoxid, som herefter tilsættes natriumhydroxid, der gør at der udfældes ren aluminiumhydroxid. Den type aluminium, som vi kender fra mange produkter, kan herefter udvinde fra aluminiumhydroxiden ved hjælp af Hall-Héroult processen, som er en elektrolyseproces i smeltet kryolit, der har en temperatur på omkring 1000 grader.
Aluminiummet kan desuden legeres, hvilket vil sige tilsættes andre grundstoffer som magnesium, silicium, kobber, zink, mangan og lignende, der giver det forskellige mekaniske egenskaber, som eksempelvis at det bliver nemmere at forarbejde og forme.
Aluminiummen kan nu forarbejdes til mange forskellige produkter, som eksempelvis Aluminiumsplader, dørkplader, stuccoplader, skinner, rør og meget mere. Aluminium har en meget lav massefylde sammenlignet med andre metaller, og det gør materialet både let og nemt at bearbejde til mange ting.
Polering af aluminium: sådan gør du
Gør først pladen ren for snavs og andet skidt. Det besværliggør poleringen og kan i værste fald ridse overfladen. Undgå at bruge basiske midler på aluminium, såsom bagepulver, brun sæbe, klorin eller rengøringsmidler med salmiakindhold. Brug gerne neutrale rengøringsmidler med let syreindhold, enten almindeligt opvaskemiddel, vaskepulver eller en vandopløsning tilsat husholdningseddike. Det er bedst at rense aluminium med klude eller bløde børster, da metallet let bliver ridset ved anvendelse af hårde børster og lignende. Lav først en test på et mindre område, hvis du er i tvivl om, hvordan midlet virker.
Brug et egnet poleringsmiddel til aluminium til at polere pladen med. Påfør et tyndt lag poleringsmiddel og polér med en blød klud i cirkulære bevægelser. Dette fortsættes, indtil der er opstået et stort, sort lag. Polér herefter igen med en ren klud, så der opnås en høj glans. Rester af poleringsmidlet kan evt. fjernes med en særlig rens til rustfrit stål.
Salg af stål og aluminium til private og erhverv
Udover almindelig blanke aluminiumsplader, har vi også dørkplader i aluminium, som især er populær til fremstilling af lette ramper til trailere eller trapper. Vi har perforerede aluminiumsplader med runde og firkantede huller, hvidlakerede aluminiumsplader og stucco-prægede aluminiumsplader.
Uanset om du handler som privat- eller erhvervskunde, får du de samme gode priser og mængderabatter her på StålXperten.dk. Vi handler med alle og leverer stål, aluminium og meget mere over hele Danmark, på nær ikke-brofaste øer. Vi leverer dog til container på danske havne. Er du i tvivl om noget, så ringe til os eller skriv via vores kontaktformular.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto