Stangstål og båndstål

Mange typer stangstål og båndstål i sort, galvansieret, rustfrit og syrefast stål. Vores stang og båndstål leveres i hele længder a 3, 4, 5, eller 6 meter.

Læs mere

Stangstål og båndstal i metervis

StålXperten er din leverandør af alle former for stål og metalprodukter. Her på StålXperten.dk kan du finde du alt i stål, som armeringstålrørstålbjælker og plader. Vi er eksperter i stål og tilbyder et stort sortiment af forskellige stålprofiler i mange dimensioner til lave priser. Vi leverer båndstål og stangstål til private og til virksomheder, så uanset om du skal bruge en stålstang i privat eller erhvervsmæssig sammenhæng, så er du velkommen til at handle hos os.

 

Stålstænger i massevis

Stangstål og båndstål er en samlebetegnelse for en lang række stålprodukter. Her finder du både T-stål, der er vinkelprofiler, som er valset, så de har form som et T. Det giver T-stål en høj bæreevne og de egner sig derfor godt til konstruktioner, hvor der skal bruges smalle stålstænger med stor bøjningsmodstand. Det kan være som hegnspæle i metal, kraftige hyldeknægte eller andre former for metalrammer.

Her på siden finder du forskellige typer profileret stangstål som U-profiler, som er valset, så de har form som et U. De bruges ligesom T-stål til forskellige konstruktionsmæssige formål, da de har en høj bæreevne og bøjningsmodstand. U-profilerne fås både i varmtvalsede, koldformede, galvaniserede og rustfri stål.

Vi har også et bredt udvalg af vinkelstål, både ligesidet og uligesidet, hvilket er en betegnelse som beskriver om de to sider i vinkelstålet er lige lange eller om den ene side er længere end den anden.

Du finder også båndstål eller båndjern, der her ikke skal forveksles med båndstål til gipsplader, som er væsentlig tyndere end det du finder her på siden. Båndstål egner sig til fremstilling af bygningsbeslag, og blev tidligere brugt til fremstilling af tøndebånd og bånd til vognhjul. Båndstål har en tykkelse på op til 3-4 mm.

Fladstål er tykkere og smallere end båndstål, og bruges til en lang række forskellige formål. Vores fladstål fås i både sort, ubehandlet stål, galvaniseret stål, rustfrit og syrefast stål. Du kan altså finde fladestål til brug i stort set alle miljøklasser her på siden. Du kan også få universalstål i tykkelser fra 5 mm og helt op til 50 mm samt fjederstål i mange forskellige dimensioner.

Blandt vores store udvalg af stålstænger er der også rundstål, halvrundstål, firkantstål og sekskantstål. Vores firkantstål og rundstål fås både som sport stål, rustfrit stål og syrefast stål. Uanset hvad du skal bruge denne type stålstænger til, så finder du den rigtige stålstang her på siden.

 

Stålstang i god kvalitet på StålXperten

Stålkvaliteten på vores stålstænger er som udgangspunkt S235 JR. Det er den mest almindelige stålkvalitet, der anvendes i Danmark til konstruktionsmæssige formål. I visse tilfælde kan der dog være tale om stål i kvaliteten S355, der har en højere styrke end S235. Du finder ikke billige stålkvaliteter, der ikke lever op til alle gældende normer og krav, her på siden. Vi fører kun stålstænger og båndstål i den bedste kvalitet, der findes på markedet.

Når du handler ved os, kan du forvente lave priser, hurtig levering og hurtigt svar på telefon eller mail, hvis du kontakter os. Har du spørgsmål til dit køb, så kontakt os på telefon 73 55 10 20 eller via vores kontaktformular.