Galvaniseret stål
Stort udvalg af galvaniseret stål, både stænger, plader, rør, armeringsstål som rionet eller kamstål. Galvaniseret stål er overbehandlet med et tyndt lag zink, som beskytter stålet at ruste. Derfor egner galvaniseret stål sig bedre til anvendelse i fugtige omgivelser.
Galvaniseret stål til markedets bedste priser
Her på StålXperten finder du mange forskellige produkter i galvaniseret stål og galvaniseret jern. Vi giver de stærkeste priser på alle former for stål- og metalprodukter, som armering, stålbjælker, metalplader samt værktøj og maling specielt beregnet til arbejdet med metal.
Galvaniseret stål dækker over en gruppe af produkter, som er udarbejdet i stål og herefter galvaniseret. Stål er en legering eller sammensmeltning af jern og kulstof. Sammenblanding af forskellige grundstoffer er det som giver metal deres unikke egenskaber og tilsætningen af kulstof til jern, giver stålet nogle unikke egenskaber, som dets høje træk- og brudstyrke. Stål og jerns svaghed er, at det ruster, især hvis det udsættes for vand eller syrlig væske. Mens der både findes rustfrit stål og syrefast stål, hvor selve stålet er tilsat chrom og andre grundstoffer, så findes der også en teknik til overfladebehandling af jern og stål, som gør det modstandsdygtigt over for vand og forhindrer det i at ruste: galvanisering.
Galvanisering - en gammel teknik
Galvanisering er opkaldt efter italieneren Luigi Galvani, der levede i 1700-tallet. Galvanisering kaldes ofte også forzinkning, da processen indebærer at dække jernet eller stålet i et tyndt lag zink. Det kan generelt gøres ved hjælp at enten varme eller elektricitet, hvilket kaldes henholdsvis varmgalvanisering og el-galvanisering.
Varmgalvanisering foregår ved at et afrenset metalemne nedsænkes i smeltet zink med en temperatur på 460 grader. Derved dannes der en tynd zinkbelægning på metallet. Det tynde lag zink beskytter metallet, ved at zinken danner en tynd overflade af zinkoxid, som forhindrer at metallet ruster. Hvor god modstand mod rust metallet får, afhænger af hvor tykt et lag zink der påføres i galvaniseringsprocessen. Varmgalvanisering anvendes typisk på produkter, der skal bruges udendørs, som eksempelvis lysmaster, autoværn, beslag, skruer, gevindstænger, bjælker og mange andre metalprodukter.
El galvanisering eller el forzinkning anvender elektricitet til galvaniseringsprocessen i stedet for varme. Ved el galvanisering nedsænkes metallet i en væske, som indeholder zink, og ved hjælp af elektrisk strøm bindes zinken til metallet. El galvanisering giver typisk et noget tynder lag zink, og derved også en ringere beskyttelse mod korrosion, end der opnås ved varmgalvanisering. Galvanisering ved hjælp af elektricitet bruges typisk på produkter, der skal anvendes mindre udsatte steder og inden døre, og hvor den billigere galvaniseringsmetode kan være med til at holde prisen nede.
Køb galvaniseret stål på stålXperten.dk
På StålXperten er vi eksperter i stål, og du finder mange galvaniseret stål og jern her. Skal du bruge en stålbjælke, som skal monteres udvendigt eller et sted hvor den udsættes for fugt, så har vi flere størrelser galvaniseret stålbjælke. Galvaniseret rionet er for eksempel utrolig populært som espalier i haven eller som trådnet i hegn. Vi har et stort udvalg af galvaniseret fladstål og båndstål i mange bredde og tykkelser, samt galvaniseret vinkelstål, både ligesidet og uligesidet.
Vi har Danmarks bedste priser på galvaniseret stål og jern, og leverer til din adresse inden for få dage. Er der et produkt eller en størrelse du mangler, så prøv at udfylde en prisforespørgsel, så vil vi forsøge at skaffe produktet til dig.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto