Fladt stål

Fladstål og båndstål i sort, galvaniseret eller rustfrit / syrefast stål. Fladt stål bruges til alt fra fremstilling af smådele til opbygninger af rammer og andre konstruktioner.

Fladt stål på StålXperten

StålXperten er din ekspert i stål. Her finder du et stort udvalg af stålprodukter, som rionet, stålbjælker, metalplader og fladstål. Leder du efter billigt fladstål, så er du altså kommet til det rigtige sted, for her er fladstål, båndstål, universalstål, skærstål, slidstål og bulbstål til særdeles gode priser. Vores stål fås i forskellige længder og leveres til din adresse på kun få dage.

 

Fladstål og båndstål – hvad er forskellen?

Båndstål her på StålXperten skal ikke forveksles med båndstål til gips, der en tyndere type båndstål i ruller, som bruges til frithængende samlinger ved opsætning af gipslofter. Båndstål kan nemt forveksles med fladstål, og det er fordi det grundlæggende er det samme, i hvert fald i nogle tykkelser. Båndstål er egentlig bare en type fladstål i tykkelser op til 3 mm, der dermed har form som et bånd. Båndstål egner sig især til fremstilling af smådele og til udstansning. Fladstål egner sig til opbygning af rammer, til bordben og mange andre konstruktionsmæssige formål, da fladstål typisk er tykkere og har en større styrke. Fladstål kan have forskellige udformninger fra næsten firkantede til meget brede og flade i tykkelser fra 3 til 60 mm.

 

Vælg den rigtig type stål

Forskelligt stål egner sig til brug forskellige steder, og vil du undgå at dit fladstål ruster og mister styrken, så skal du købe den rigtige type stål.

Fladstål i sort stål er ubehandlet almindeligt stål. Stålkvalitet er som udgangspunkt S235JR, der er den mest almindeligt anvendte stålkvalitet til konstruktionsmæssige formål i Danmark. Sort stål er sårbart over for vand og vil ret hurtigt ruste, hvis det bruges udvendigt uden nogen form for overfladebehandling som maling.

Galvaniseret fladstål er sort stål som er overfladebehandlet med varmgalvanisering. Ved varmgalvanisering nedsænkes fladstålet i opvarmet, flydende zink. Derved dannes der et tyndt lag zink på overfladen af stålet. Zinklaget beskytter mod rust, da zink ikke ruster, når det udsættes for vand, men i stedet danner et mat lag patina, som beskytter det. Galvaniseret fladstål har derfor den store styrke fra stålet og rustbestandigheden fra zinken. Det gør galvaniseret fladstål og andre galvaniserede produkter velegnet til udendørs brug. Galvaniseringen har dog den svaghed, at det kun er en overfladebehandling. Brydes den, eksempelvis hvis fladstålet skæres i mindre stykker, så vil de skårede ender ikke være beskyttet.

Rustfrit og syrefast stål er derimod udformet i en type stål, der er tilsat chrom, molybdæn og andre grundstoffer, som giver det nogle særlige egenskaber. Rustfrit og syrefast stål egner sig til anvendelse udendørs og bevarer en flot og blank overflade uden at behøve maling.

Man skelner typisk mellem almindeligt rustfrit, som ofte betegnes som kvalitet A2, og så rustfrit og syrefast, hvilket betegnes A4 kvalitet. Mens rustfrit stål er rustfast under almindelige forhold, så kan det dog stadig ruste ved kontakt med syreholdige væsker eller saltholdig luft. Skal du bruge fladstål nær havet eller et sted, hvor der er risiko for det kommer i kontakt med syreholdige væsker, så skal du derfor købe fladstål i syrefast kvalitet.