Rionet / armeringsnet
Rionet / Armeringsnet anvendes til armering af betongulve og andre betonkonstruktioner. Ved støbning af gulve med gulvvarme, fastgøres pexrør (gulvvarmerør) på nettene med strips. Vores armeringsnet har forskellige ståltykkelse fra 4-12 mm og dimensioner fra 150-235 cm i bredden og 215-500 cm i længden. Ligesom maskestørrelsen er 5x5 cm, 10x10 cm, 15x15 cm eller 20x20 cm masker.
OBS! Disse net er beregnet til armering ved støbning af betongulve eller lignende. Små fejl i trådene kan derfor forekomme.
Rionet til armering af gulve og vægge
Rionet er kraftige stålnet, som anvendes til armering af beton i forbindelse med støbeopgaver. Armering er generelt i forbindelse med støbning, at der indstøbes et skelet af jern i betonen. Her er det, at rionettet kommer ind i billedet. Rionettet giver betonen en meget højere styrke og bæreevne end den ellers ville have. Armering anvendes derfor ved stort set alle støbeopgaver, hvor der er krav om styrke og bæreevne. Armeringen kan bindes sammen af løst tentorstål / kamstål, hvilket gøres ved eksempelvis punktfundamenter og søjler, hvor et skelet opbygges, så det passer til de specifikke dimensioner, som fundamentet eller søjlerne skal have. Ved gulve, vægge og lignede flader, er et rionet en mere effektiv måde at armere på, da de store net er hurtige at klippe til.
Et rionet består af stænger af riflet armeringsstål, som sidder sammen og danner et net. Tidligere samlede man selv stængerne ved at binde dem sammen til et net på stedet, hvor man skulle støbe, men i dag leveret de altid som færdige net, der er klar til at blive udlagt og indstøbt i gulve eller vægge. Rionet i fås både i sort stål, der ofte har en smule overfladerust på sig, og i galvaniseret stål, der er rustbestandigt og bevarer en flot overflade. Tykkelserne på rionet går fra 4 mm til 12 mm og der findes net med maskestørrelser på både 5x5 cm, 10x10 cm, 15x15 cm og 20x20 cm.
Brug af rionet i betongulve
Når du lægger et rionet ud til armering af betondæk i forskellige tykkelser, er der et par vigtige ting, som du skal huske på:
1: Vælg et rio net med den korrekte tykkelse. Tynde rionet på 4 eller 5 mmkan gå an til gulv, hvor der ikke er tung trafik, og hvor der ikke skal installeres gulvvarme. Skal gulvet være med gulvvarme, så skal rionettets minimum have en tykkelse på 6 mm. Er der tale om tykke gulve med tung trafik skal der bruges rionet med en tykkelse på 8 mm eller mere.
2: Rionet skal lægges ud over hele gulvet. Hvis flere rionet skal ligge i forlængelse af hinanden, skal de lægge så de overlapper hinanden med minimum længden på 1 maske. Hvis ikke man gør det, vil samlingerne ikke være armerede, og man risikerer revnedannelse i gulvet mellem nettene. Rionettene kan både klippes til med en boltsaks eller skæres med en vinkelsliber.
3: Rionet skal hæves op fra underlaget af eksempelvis gulvisolering, så de ikke indstøbes i underkanten af betongulvet, men kommer et på par centimeter ind i betondækket. Det sikrer du ved at bruge afstandsholdere. De fås både som stjerneformede afstandsholdere eller AL-lister, der er de to mest almindelige afstandsholdere til gulve. Der findes dog flere andre typer afstandsholdere, der hver især egner sig til brug i forskellige sammenhænge.
4: Skal du montere gulvvarmeslanger på et rionet, skal tykkelsen på stålet være mindst 6 mm. Slangerne spændes fast med enten strips eller et særligt værktøj til binding af stål. Husk ikke at lægge gulvslangerne der hvor der skal stål toilet eller andet inventar, som skal skrues fast i gulvet. Skruer man ned i en gulvslange ved montering af toilet eller lignende, så skal hele gulvet op igen – det bliver hurtigt en meget dyr affære!
5: Det er vigtigt at sørge for, at der både er afstand under rionettet, men også at der er nogle centimeters afstand over gulvvarmeslangerne. Det bedste resultat opnår du altså med rionet og slanger indstøbt midt i gulvet. Derved opnår gulvet den største styrke og varmen fordeles bedst over hele gulvet. Et almindeligt betongulv i et badeværelse eller lignende beboelsesrum udføres i 8 eller 10 cm tykkelse.
Rionet i haven
Gennem de seneste år er flere og flere begyndt at bruge rionet på andre måder end blot som armeringsnet ved betongulve.
Én måde at bruge et rionet på til noget andet er at bruge det i haven, som hegn eller espalier til planter. Mange vælger at anvende galvaniserede rionet til hegn, da det bevarer en pæn overflade, hvorimod almindelige rionet hurtigt vil få et rustens rødligt udseende. Andre synes dog godt om det rustne look og bruger derfor de almindelige rionet. Hvilken type du vælger at bruge, er op til dig selv.
Rionet egner sig ret godt til planter, der ligesom gulvslanger kan bindes fast eller få lov til at gro opad og slynge sig omkring nettet. Man kan eksempelvis lade vedbend, efeu eller lignende planter bruge et rionet som skelet, hvorved planten hurtig danner en grøn væg, som kan være med til at skabe hyggekroge i haven. Det er utrolig nemt at montere et rionet mellem to pæle i jorden, og det er nok på grund af, hvor let det er at bygge selv, at brugen af Rionet på denne måde er blevet så udbredt. Rionettet monteres ganske enkelt mellem to pæle enten ved at bore huller i siderne på pælene og stikke rionettet ind i disse, eller ved at fastgøre rionettet på for- eller bagsiden af pælene med klammer.
En anden brug af rionet er til hegn. Et galvaniseret rionet kan sættes op som for- og bagside til et læhegn af sten, hvorefter stenene fyldes i, og holdes på plads af nettene. For at nettet kan holde på stenene skal for- og bagsiden forbindes på tværs af hegnet med nogle få meters mellemrum. Husk at vælge et kraftigt rionet med en maskestørrelse, der er mindre en de sten, som du vil fylde i.
Du kan også montere nettet i en ramme af træ, og bruge det som hegn eller port i eksempelvis din indkørsel, omkring din terrasse eller noget helt andet. Mulighederne med rionet er mange, hvis man er kreativ, og der er masser af inspiration at hente rundt omkring på internettet.
Du finder rio net eller armeringsnet og stødzonenet i flere længder og bredder samt med mange forskellige maskestørrelser her på StålXperten.dk. Så uanset om du skal støbe gulv, lave en hyggekrog i haven eller hvad du skal bruge et rionet til, så har vi det – til den bedste pris.
Validate your login
Log ind
Opret ny konto